23948sdkhjf

De får 14 millioner til nye fødevarefarvestoffer

Iværksættervirksomheden Chromologics i Søborg har fået 14 millioner kroner til sit arbejde med at fremstille det bæredygtige fødevarefarvestof ChromoRed.

Pengene kommer fra Novo Seeds, Vækstfonden og finske Nordic FoodTech VC, og de skal hjælpe Chromologics med at udvikle ChromoRed frem mod en markedsgodkendelse.

Novo Seeds er ingredienskoncernen Novo Nordisks afdeling for tidlige investeringer. Ifølge koncernen står Chromologics, der blev grundlagt i 2017, på spring til at ændre, hvordan naturlige farvestoffer produceres.

- ChromoRed kan blive det første naturlige farvestof, der udelukkende produceres ved bæredygtige gæringsprocesser i stedet for at blive udvundet fra planter eller dyr. Fødevarestoffet er samtidig målrettet et marked, der på verdensplan har en værdi på mere end to milliarder dollars, konstaterer Novo Holdings i en pressemeddelelse.

Ifølge Chromologics selv er ChromoRed det første i en ny generation af farvestoffer og fremtidens fødevarefarvestof. Det vil erstatte nuværende røde farvestoffer som karmin og betanin, blandt andet fordi stoffet har en høj intensitet og derfor er billigere end karmin og betanin, fastslår virksomheden på sin hjemmeside.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063