Vinimportør ærgrer sig over fupvin
Dansk vinimportør må kalde 8.640 flasker falsk Amarone tilbage fra supermarkedernes hylder.
Både etiketten, banderolen og navnet er kopieret, skriver Cantina Valpolicella, Negrars direktør. Og på etiketten er der endda en stavefejl, Valpolicella er stavet Valpolice, oplyser den italienske vinproducent.
Det er den danske importør Vinflasken, der har solgt den falske vin til det danske marked. Direktør Thomas Nydahl har prompte efter beskeden fra den italienske producent trukket den falske vin tilbage
- Der nåede heldigvis kun at blive solgt cirka 600 flasker. Nu skal vi til at sende vinen og regningen for tilbagekaldelsen videre til det firma, vi har købt den af, fortæller Thomas Nydahl til avisen.
Læs også: Fem danske vinhandlere politianmeldt for svindel