23948sdkhjf

Andelsselskaberne styrker egenkapitalen

Flere store virksomheder i fødevaresektoren fokuserede i 2011 på at opbygge mere egenkapital, og det er der flere gode grunde til.
Arla Foods, Danish Crown og Tican er blandt de førende andelsselskaber, som brugte 2011 på at opbygge mere egenkapital og få en større grad af soliditet.

Det fremgår af en undersøgelse, som Fødevareøkonomisk Institut (FOI) har foretaget.

Årsagerne er flere, forklarer seniorrådgiver Henning Otte Hansen, som har stået for undersøgelsen.

- Dels har finanskrisen betydet, at bankerne i forbindelse med eksisterende finansiering kræver, at virksomhederne har større egenkapital. Dels er mulighederne for ny finansiering udefra også reduceret i takt med finanskrisen, og det øger tilsvarende kravene til egenfinansieringen.

Egenkapital sikrer indflydelse
Ifølge Henning Otte Hansen vil nye investeringer og opkøb eller fusioner i fremtiden være nødvendige. Og så er den nye mulighed for, at eksterne investorer kan investere i andelsselskaber også et incitament til at styrke egenkapitalen.

- Den mulighed tydeliggør nødvendigheden af, at andelshaverne også selv må opbygge egenkapital for at bevare en vis indflydelse i de fremtidige andelsselskaber, understreger han.

Positivt i en negativ periode
Alt i alt skal tendensen ses i et positivt lys.

- Det kan ses som positivt med henblik på andelsselskabernes fortsatte udvikling og vækst, at andelshaverne, det vil sige landmændene, har været villige til at sikre det økonomiske grundlag i selskaberne, tilmed i en periode med svag eller endog negativ indtjening i landbruget, vurderer Henning Otte Hansen.

Han understreger dog, at egenkapitalen fortsat er lav i andelsselskaber i forhold til aktieselskaber i den danske agro- og fødevareindustri.

Læs mere i rapporten Landbrugets Økonnomi 2011, som findes her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125