Kaffefirma "buldrer derudad"
- Vi buldrer derudad. Og vi har aldrig tjent så meget som nu, siger ristemester Bjørn Toft Mathiesen til avisen.
Alene i år er der kommet 45 nye erhvervskunder til, og Hedekaffe arbejder også på at lande en aftale med supermarkedskæden Lidl. Hedekaffe overvejer nu en 60-kilos ristemaskine som afløser for den nuværende, der kan klare 15 kilo, oplyser han.
Prisen vil ifølge ristemesteren være i omegnen af 2,5 millioner kroner.