Stjerneæg vil indveje æg i Danmark
- Vi vil ikke blot være salgsselskab for de to moderselskaber, men vil også selv indveje, pakke og distribuere æg til detailhandel og foodservice i Danmark. Derfor søger vi kontakt til danske landmænd, som går med overvejelser om at starte en produktion op af frilandsæg eller skrabeæg. Økologiske æg har vi allerede adgang til via Dueholm, siger direktør Rolf Poulsen fra Stjerneægs hovedsæde syd for Skanderborg.
Stjerneæg er stiftet i sommeren 2020 i et samarbejde mellem to veletablerede virksomheder i den skandinaviske ægbranche, henholdsvis Sveriges største ægleverandør, Stjärnägg AB, og danske Dueholm.