23948sdkhjf

Skagerak Pelagic i aktion i Skagen

Den første landing sild ankom fredag i sidste uge til Skagen, hvor Skagerak Pelagic A/S har samlet sine aktiviteter.
Skagerak Pelagic A/S har nu taget hul på den samlede produktion i Skagen, hvortil den første landing sild ankom fredag i sidste uge.

Det sker mindre end et halvt år efter, fiskefabrikken luftede planerne om at forlade Hirtshals for i stedet at samle alle aktiviteter i Danmarks nordligst beliggende by.

Med sammenlægningen er fulgt en ombygning, som giver Skagerak Pelagic en samlet produktionskapacitet på forarbejdning af 126.000 tons sild årligt. Mængden kan dog forøges ved produktion i skiftehold.

Fakta:
• Fisk der lever i de frie vandmasser - dvs. fisk der ikke er knyttet til havbunden - kaldes pelagiske.
• Der landes årligt op til 145.000 tons sild i Skagen.
• Skagen Havn har i årene 2005 - 2011 investeret 250 mio. kr. i større vanddybde, fisketerminal, ny plads til trawltræk, nye kajer, udvidet landareal, ny tørdok samt RoRo rampe til kørende gods.
• Skagen Havn planlægger i årene 2012 - 2015 at investerer 300 mio. kr. i større vanddybde, udvidelse af indsejling, nyt havne bassin, 450+ m nye kajer og 1,5 km nye ydermoler.

Kilde: Skagen Havn

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063