23948sdkhjf

Dansk kaffesucces vil sælge for en milliard

Nordens største forhandler af kaffekapsler er dansk og har store ambitioner.

Siden iværksætteren Morten Ravn stiftede Kaffekapslen i 2011 i et lille lagerlokale, er virksomheden vokset eksplosivt og sælger i dag for over 200 mio. kr. til en lang række europæiske lande.

Nu er målet at nå en milliardomsætning i 2022, siger medejer og adm. direktør Anders Balmer til Finans.

Under coronakrisen har Kaffekapslen i modsætning til mange andre virksomheder ikke oplevet tilbagegang i omsætningen. Når millioner af europæere er hjemsendt fra arbejde, ryger der mere kaffe indenbords derhjemme. Det øger efterspørgslen på kaffekapsler.

Jo strammere restriktioner, desto mere salg til Kaffekapslen, siger Anders Balmer. Virksomhedens største udfordring lige nu er at følge med efterspørgslen.

- Lige nu har vi faktisk skruet væsentligt ned for markedsføringen, fordi vi simpelthen ikke kan sende flere end de 4.000 ordrer om dagen, som vi sender nu. Det er selvfølgelig underligt, men det er simpelthen gået så meget bedre, end vi havde forventet, siger Anders Balmer til Finans.

Kaffekapslen overtager et nyt lager i Aarhus i begyndelsen af næste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078