23948sdkhjf

Heftig kritik af tilbudsaviser

En ny rapport kritiserer detailmarkedets tilbudsaviser for blandt andet at være konkurrenceforvridende og medvirkende til ineffektiv markedsføring.
Tilbudsaviser hæmmer innovation i dagligvarebranchen, er konkurrenceforvridende og medfører ineffektiv markedsføring.

Sådan lyder et par af de kritiske konklusioner i rapporten ”Effekter & virkningsgraden af markedsføring - Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen”, som Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor ved Copenhagen Business School, sammen med lektor Claus Varnes netop har publiceret.

- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen angiver, at danskerne betaler otte til ti procent for meget for dagligvarer. En stor del af overprisen skyldes ifølge vores beregninger tilbudsaviserne og det store system, som ligger bag dem, siger Per Østergaard Jacobsen til Berlingske Business.

Kædetold
Han henviser til, at mærkevareproducenterne årligt betaler markedsføringstilskud på cirka 12 mia. kr., som blandt andet går til tilbudsaviserne. Den ekstra regning betales i sidste ende af forbrugerne gennem dyrere dagligvarer.

Samtidig er systemet altså konkurrenceforvridende og hæmmende for nytænkning, mener Per Østergaard Jacobsen.

- Det er en form for kædetold, de opkræver, og den udgør typisk i omegnen af 19 procent.
Sådan en told har nye og mindre producenter ofte vanskeligt ved at betale, og nogle af dem nævner endda, at de må betale helt op til 40 procent. Så systemet har en indbygget barriere over for nye spillere, og det hæmmer innovation og udvikling i dagligvarebranchen.

Henrik Hyltoft, markedsdirektøri Dansk Erhverv, der repræsenterer både dagligvarekæder og reklamefirmaer, kalder undersøgelsens konklusioner for det rene nonsens.

Fakta om tilbudsaviser:
• Cirka 76 procent af husstandene modtager omkring 1.400 tryksager årligt i postkassen, mens 590.000 husstande (24,5 %) aktivt har frameldt sig ordningen.
• Et års forbrug af tilbudsaviser vejer i gennemsnit 50 kilo.
• En modtager af samtlige tilbudsaviser skal hver uge læse cirka 675 sider.
• Fra 2006 til 2010 er omsætningen i udvalgte kæder i dagligvarehandelen vokset med ti procent i faste priser, mens markedsføringsomkostningerne cirka er fordoblet.
• I samme periode er antallet af tilbudsavissider vokset med 37 procent.

CBS-rapporten kan læses her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109