Agnes Cupcakes forkæler dronningen
Cupcake-bageriet har udviklet en særlig kage til Dronning Margrethe II i samarbejde med den tidligere Noma souchef Søren Westh.
Sammen med med tidligere Noma souchef Søren Westh har cupcake-bageriet udviklet en helt særlig opskrift, som skal søge at behage de royale smagsløg.
Ifølge Agnes Cupcakes er der tale om ”en dyb mørk kvalitetschokolade med kaffecreme og en matchende friskrørt frosting, drysset med hindbær og en pink stjerne på toppen”, som lyder navnet Queens Delight.
Og mens dronningen altså må vente til lørdag med at smage på den nye hofret, får majestætens undersåtter allerede muligheden fra fredag morgen, hvor Agnes Cupcakes sætter Queens Delight i salg for en begrænset periode på 14 dage.