23948sdkhjf

Burger King ekspanderer i Danmark

Åbningen af en ny restaurant i Næstved er den første i en række af nyetableringer i år.
Nordic Service Partners (NSP) åbnede fredag den 13. januar i Næstved selskabets 49. Burger King-restaurant.

Trods en uheldsvangre dato, er restauranten kommet godt fra land.

- Interessen for, at Burger King skulle åbne i Næstved har været stor, og restauranten har fået en god start. Det er især beliggenheden, der gør restauranten attraktiv, siger Tina Jensen, operativ chef for NSP i Danmark, NSP.

Restauranten, der har plads til 100 siddende gæster, kommer til at skabe 45 nye arbejdspladser i Næstved kommune, som huser 88.000 indbyggere.

Og står det til Nordic Service Partners skal åbningen ses som et startskud på en ekspansionsplan.

- Restauranten i Næstved styrker vores position i Danmark. Det er den første siden 2008 i Danmark, og skal ses i sammenhæng med, at vi ser tegn på vækst i markedsgrundlaget og gode ekspansionsmuligheder. Vi har nu i alt 17 restauranter i Danmark inklusiv de 5, vi købte i oktober sidste år . Vi planlægger flere ekspansioner - den første bliver i Jägersro lige udenfor Malmø, siger Morgan Jallinder, adm. direktør i NSP.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078