23948sdkhjf

Detailhandlen starter tyveriovervågning

Tyveri er et stigende problem i detailhandlen, selvom ny undersøgelse viser, at 94 procent af danskerne finder det moralsk forkasteligt. Ny tyveriovervågning er på vej.
- Hos Dansk Erhverv vi glade for, at danskerne over en bred kam har tilkendegivet, at butikstyveri er moralsk forkert. Og vi hæfter os desuden ved, at mere end hver tredje dansker mener, at butikstyveri er et alvorligt samfundsproblem. Det kan vi i detailhandlen kun være enig i, siger sekretariatschef i Dansk Erhverv, Torben E. Hoffmann Rosenstock.

- Vi tolker resultatet af undersøgelsen som, at der opbakning i befolkningen til at vi skal arbejde for at få løst problemerne omkring butikstyverier - ikke bare i den enkelte butik, men også som samfund, siger han.

Nyt tyverimodul til detailhandels røveriportal
31. januar har detailhandlens røveridatabase Crimestat 2-års fødselsdag, og i den anledning lanceres et nyt tyverimodul, som skal registrere den geografiske placering, antallet og karakteren af butikstyverierne i Danmark. Hidtil har Crimestat kun registreret røverier, men databasen udvides altså nu til butikstyverier.

- Butikstyveri er et stort problem i detailhandlen, og derfor vil vi nu fremadrettet begynde at måle på omfanget af tyverier, det vil give indenfor en overskuelig tidsramme kunne give os et detaljeret overblik, når der skal arbejdes forebyggende og samtidig styrke det i forvejen gode samarbejde vi har med politiet, siger Torben E. Hoffmann Rosenstock.

Det er ikke kun i Danmark, at Crimestat-samarbejdet påkalder sig interesse. Senere på året er Dansk Erhverv inviteret til Sydney, hvor det australske handelskammer har udvist interesse for at implementere systemet for selv at overvåge antallet af røverier, indbrud og tyverier down under.

Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Interresearch for Dansk Erhverv. Resultaterne må kun offentliggøres med tydelig angivelse af, at de er indsamlede af ”Interresearch for Dansk Erhverv”. Der er gennemført 1.199 interviews med et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. For at sikre repræsentativitet er data vægtet på køn, alder, uddannelsesbaggrund og politisk ståsted, dvs. hvad man stemte ved det seneste folketingsvalg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093