23948sdkhjf

Haarslev Industries solgt

Kapitalfonden Altor har overtaget aktiemajoriteten i Haarslev Industries fra Odin Equity Partners.
Haarslev Industries blev grundlagt i 1973 og er en cleantech-virksomhed med fokus på fremstilling af procesudstyr til bearbejdning af organiske biprodukter fra eksempelvis slagterier og vandrensningsanlæg. Haarslevs udstyr anvendes i en række forskellige brancher herunder i kød- og fiskemel-industrien samt i miljø- og bio-energisektoren.

- Haarslev Industries er en attraktiv virksomhed med en spændende fremtid. Siden 2006 har Odin og ledelsen i Haarslev Industries samarbejdet aktivt om at transformere og professionalisere selskabet fra en mindre maskinproducent til en global virksomhed med produktion på flere kontinenter og salgsselskaber rundt omkring i hele verden. Det er lykkedes, og vi er meget stolte over den virksomhed, som Altor nu får mulighed for at fortsætte den positive udvikling sammen med, siger partner i Odin, Bernd Petersen.

Direktør fortsætter som medejer
Selskabet beskæftiger ca. 600 medarbejdere og har siden Odin Equitys køb i 2006 mere end tredoblet omsætningen til ca. 1,1 mia. kr. i seneste regnskabsår. Haarslev Industries har produktionsfaciliteter i Spanien, Brasilien, Peru og Kina samt i Hårslev på Fyn.

- Haarslev har gennem årene evnet at udnytte sine kompetencer indenfor en spændende industri således, at selskabet i dag nyder en unik førerposition i langt de fleste markeder, hvor det har aktiviteter. Altor ser store muligheder for at udnytte den stærke platform til fortsat at skabe vækst og fremgang for selskabet, til gavn for både kunder og medarbejdere, siger Søren Johansen, partner i Altor Equity Partners.

Transaktionen forventes gennemført ved udgangen af marts 2012, efter godkendelse af de relevante myndigheder. Parterne ønsker ikke købesummen oplyst. Haarslev Industries’ administrerende direktør Claus Østergaard Nielsen fortsætter som medejer og som selskabets topchef.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125