Klumme: Naturlig funktionalitet
Funktionelle fødevarer har ikke for alvor vundet indpas i Danmark, til trods for flere gode grunde til at det logisk set burde være tilfældet.
Det stiller høje krav til såvel produktudvikling som markedsføring, og det kan afholde producenterne, men rationelt set burde markedet for funktionelle fødevarer være større, fx i forhold til den demografiske udvikling, forekomsten af livsstilssygdomme og markedsudviklingen i andre lande, hvor funktionelle fødevarer har en større markedsandel.
Følelser slår fakta
Men som altid, når det handler om forbrugernes adfærd, så er der følelser på spil og de rationelle argumenter kommer til kort. Det kan ikke diskuteres, at flere og flere bliver overvægtige, som følge af forkert kost og for lidt motion, det, der kan diskuteres er, hvordan vi påvirker udviklingen, på en måde så forbrugerne ændrer adfærd Her kan funktionelle fødevarer være en del af løsningen, mener nogle forskere, hvorimod andre mener, at det bestemt ikke er en løsning, for forbrugerne kan jo bare leve sundt og følge de dertil indrettede kostråd, det er alt for usikkert og useriøst at udråbe enkeltingredienser til ”frelsere” i forhold til bedre folkesundhed.
Argumentet er kort sagt, at mad ikke er medicin. Og det er da også en hårfin balance hvad der er i orden og hvad der ikke er, også set med forbrugerøjne. Ifølge forskere i forbrug og adfærd, er cola med tilsatte vitaminer svært at kapere for en dansker, hvorimod skepsissen overfor berigede produkter i kategorier som mejeriprodukter, margarine, brød og drikkevarer er knap så udbredt.
Ej blot til lyst
Mad er til nydelse og til at stille sulten. Det betyder imidlertid ikke, at mad ikke kan have en funktion, blot skal det være naturligt i forbrugernes øjne, og det er sandsynligheden størst for, hvis produktet er født ind i en per definition sund kategori. Der er fx ikke mange, der tænker over, at skummetmælk egentlig er et funktionelt produkt fra naturens side. Det er jo bare en mælk med mindre fedt, og mælkens naturlige indhold af kalcium, vitaminer og protein.
Tilsvarende tænker de færreste på appelsiner som funktionelle fødevarer, det er frugt med et særligt højt indhold af C-vitamin. Og sådan kunne man blive ved, det centrale er, at det handler om at udvikle produkter, der passer ind i den nye naturlighed. Naturlig funktionalitet kan synes modsætningsfyldt, men det er præcis det, der er et marked for. Kan man berige produkterne på en naturlig måde, tidligt i værdikæden før de overhovedet har været i nærheden af en produktionshal, så er markedet klar.
Og så skal man lade være med at kalde produkterne noget med funktionelt, for mad handler om nydelse og lyst, ikke funktion, for gjorde det det, så kunne man jo ligeså godt indtage en statskontrolleret foderblanding med det helt rigtige næringsindhold.
Forskningsprojekt kan bane vejen
Netop forholdet mellem naturlighed og funktionalitet er rationalet bag et PhD projekt, der gennemføres som en erhvervs PhD. i et samarbejde mellem AgroTech, Aarhus Universitet, Thise mejeri og tre økologiske mælkeproducenter.
Projektet undersøger i hvilket omfang man kan ændre mælkens fedtsyresammensætning (sænke indholdet af mættede fedtsyrer og øge indholdet af umættede fedtsyrer) ved at ændre på køernes fodersammensætning, så de får urter i stedet for kløvergræs, hvilket i tidligere forsøg har vist en fordobling af mælkens indhold af essentielle omega-3 og omega-6 fedtsyrer.
