Arla-konkurrent indleder stort opkøb
Nederlandske Campina er klar til at gøre sit første store opkøb siden fusionen med Friesland i december 2008.
Således forlyder det nu officielt fra det nederlandske selskab, at man er nået langt i forhandlingerne om at overtage mejerierne Imlek og Mlekara Subotica.
De to Balkan-selskaber har samlet set en omsætning på cirka 2 mia. kr., 1.500 ansatte på seks mejerianlæg og fire hovedkontorer.
- FrieslandCampina vil gerne vokse i forskellige markeder og inden for forskellige produktkategorier. Det her er det første store opkøb siden fusionen mellem Friesland Foods og Campina. Dette opkøb styrker vores brand og vores position i Sydøsteuropa, et af vores kerneområder i vores 2020-strategi, siger CEO Cees ‘t Hart.
Med købet forventer FrieslandCampina at få adgang til 76 mio. potentielle kunder i området.
FrieslandCampina forventer, at aftalen kan formaliseret i løbet af nogle måneder.