23948sdkhjf

Når en peberkagebager bager i Kina...

Brød og kager er blevet populært i Kina og den traditionelle risgrød til morgenmad er - særligt blandt de unge - alvorligt truet af bagte alternativer.
Middelklassen i Kina er voksende, og de har fået smag for brød.

Markedet for brød og kornprodukter anslås at vokse med gennemsnitligt 10,3 procent om året fra 2008 til 2012 i følge en rapport fra Data Monitor 360 udgivet i 2009. Til sammenligning forventes den årlige vækstrate per år i Europa at være på to procent.

Selv om WTO estimerer, at 60 procent af Kinas 1,3 milliarder store befolkning bor i landområder, har de resterende 40 procent, der lever i byerne, taget vestlige vaner til sig med åbne arme.

Den kinesiske forbrugers adfærd er under forandring og mange kinesere har skiftet risgrød ud med brød til morgenmad. Snacks i brødform vinder også mere og mere indpas ligesom Kinas større byer har oplevet et mindre boom i antallet af udbydere af hjemmelavet, håndværksbrød og kager.

Online salg går som varmt brød
Danske smørsmåkager har længe været en dyr delikatesse for kineserne, som har købt dem som gave til venner og familie ved højtider og festlige lejligheder. Nu tyder meget på, at kineserne også har fået smag for germansk og nordisk brød.

En række bagerkæder er sprunget frem i Shanghai, og salget går bogstaveligt talt som varmt brød. Online salg, levering til døren over hele Shanghai og koncept-caféer har tiltrukket forbrugerne og gjort valget af friskbagt brød nemt og bekvemt.

Markedet for vestlig og især nordeuropæisk brød vokser. Tyske Qbake og Lind er blot et par af navnene på bagerkæder, som har haft stor succes med deres kombination af fysiske bagerbutikker og online salg og levering.

Danskejede Baker & Spice har ekspanderet hurtigt og har nu 4 konceptbutikker, der sælger brød, kager, vin og delikatesser på prominente adresser i Shanghai.

- Kinesiske forbrugere har længe efterspurgt importerede og vestlige fødevarer på grund af manglende fødevaresikkerhed i Kina. Nu ser vi en brødniche udvikle sig til et større marked i Kina, og det kan danske bagervirksomheder med fordel rykke på, siger Glen Mikkelsen, Direktør for DI’s kontorer i Kina.

De populære bagerkæder i Shanghai har ikke tilpasset brødet kinesisk smag, som traditionelt har en sødlig smag. De har i stedet holdt fast i den nordeuropæiske smag med saltet, syrligt, groft brød, og det sælger. Shanghais godt 500.000 vestlige expats er naturligvis flittige aftagere, men den kinesiske kundekreds vokser kraftigt i disse år.

DI har en opskrift
DI-Asia Base har siden 2004 hjulpet danske virksomheder ind på det kinesiske marked, og er netop nu klar med et nyt initiativ, der er rettet mod fødevarervirksomheder. DI’s ”Own Man In China” (OMIC) koncept giver en unik chance for at opstarte eller udvide aktiviteter i Kina ved at have egen lokal medarbejder på ét af DI’s to kontorer i Kina.

Vi oplever en stigende interesse fra danske virksomheder, der gerne vil ind på det kinesiske fødevaremarked, og dem er vi nu klar med ny målrettet løsning til, siger Glen Mikkelsen og opfordrer interesserede til at tage kontakt for at høre om, hvordan DI-Asia Base kan hjælpe.
Få mere at vide

Hvad kan DI kan gøre for din virksomhed? Opstart eller udvikling i Kina, kontakt Peter Tabor, Operations Manager og ansvarlig for Xuzhou kontoret på peta@diab.cn eller (0086) 138-1633-2057. Eller Glen Mikkelsen, Administrerende Direktør for DI i Kina, på glmi@diab.cn eller (0086) 139-1778-4076.

Kilde: DI Asia Base

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094