23948sdkhjf

Danisco-hovedsæde sat til salg

Det historiske og omstridte hovedsæde på Langebrogade 1 i København er nu sat til salg for 560 mio. kr.
Syv måneder efter overtagelsen af Danisco for cirka 36,5 mia. kr. lægger Dupont nu an til at hente en del af investeringen hjem igen i form af et klækkeligt kontant beløb.

Således har kemikoncernen sat sukkerfabrikkens tidligere hovedsæde på Langebrogade 1 i København til salg for 560 mio. kr., skriver Børsen.

- Det kan godt være, vi forlader bygningen. Det er meget muligt. Vi overvejer at samle de gamle og nye Dupont-medarbejdere i andre rammer. Men det kommer an på, hvad den igangværende proces munder ud i, siger Thaly Blanga, der er kommunikationsdirektør i Dupont Nutrition & Health, som Danisco er blevet en del af, til avisen.

Ville selv have solgt det
Dupont vil angiveligt kun bruge en fjerdedel af de 21.000 kvadratmeter i bygningen, mens tyske Nordzucker lejer yderligere 25 procent frem til september næste år.

Den sidste halvdel af ejendommen står derfor ubrugt hen.

Allerede i 2007-2008 var der diskussion om bygningerne internt i Danisco, idet flere aktionærer gerne så dem solgt.

- Havde vi kørt videre som selvstændigt selskab, havde vi nok også gjort det, hvis ikke ejendomsmarkedet var så underdrejet under finanskrisen, siger Tom Knutzen, tidligere direktør i Danisco, i dag til Børsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095