23948sdkhjf

Johan Bülow er Nordisk mester i lakrids

Hvad enten det drejer sig om sød eller salt lakrids, er Johan Bülow fra Svaneke bare bedst.
To blindsmagningsseancer med deltagelse af i alt 30 madskribenter, bloggere og andre særligt inviterede gav samme resultat: 27-årige Johan Bülow laver den bedste lakrids uanset om den er sød eller salt.

Seancerne fandt sted på den første Lakrids Festival i weekenden i København.

Bülows søde stanglakrids opnåede 15,7 ud af 20 point, hvilket var 2,1 point bedre end det søde felts to’er, den finsk/dansk-producerede Black Sweet Liquorice med 13,6 point. I den salte kategori var løbet tæt, men Johan Bülow No. 2 løb med sine 13,8 point med sejren, efterfulgt af Konnerup & Co. Salmiak, importeret fra spanske Catalonien, med 12,3 point.

Og så er man jo nødt til at spørge, om det er et problem, at vinderen selv var med til at arrangere festivalen?

- Jeg kan godt se, at det kan være lidt problematisk. Men jeg føler på den anden side, at når 30 uvildige folk har smagt produkterne blindt og vurderet dem, går jeg ud fra, at der er noget om snakken. Så jeg er sådan set bare glad og stolt.

Læs mere om årets Lakridsfestival på hjemmesiden .

Kilde: lakridsfestival.dk

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067