23948sdkhjf

Rejefabrik: Nedlukning skræmmer os ikke

Gårsdagens politiske coronanedlukning af 38 danske kommuner - og dermed af en meget lang række restauranter - bliver taget med sindsro hos rejefabrikken Launis i Skagen. Ledelsen regner med, at salget i detailhandlen nok skal opveje den mistede juleomsætning hos restauranterne.

- Vi har oplevet to gange i år, at restauranterne lukkede, så vi klarer den nok også denne gang. Sidst undgik vi at opsige medarbejdere og målet er, at vi heller ikke skal opsige nogen denne gang, fortæller salgsdirektør Jonas Folsø Nielsen til Nordjyske Stiftstidende.

- Vi har tidligere været nødsaget til at sælge produkterne meget billigt, men vi har på intet tidspunkt haft problemer med at afsætte rejerne eller bedt de danske rejefiskere om at stoppe med fiskeriet. Og det regner vi heller ikke med sker under den nye nedlukning, tilføjer han.

Alle restauranter og caféer i 38 kommuner, primært i hovedstadsområdet, skal holde lukket indtil 3 januar. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065