Klumme: S.m.b.a. – hvad er det, og virker det rent faktisk?
Fordelene ved denne type af selskaber er lige til at få øje på, men hvori består faldgruberne? Advokatfuldmægtig Mie Skjelbo Nielsen giver her en gennemgang.
Mange erhvervsdrivende oplever i tiden, at krisen kradser, og udsigten til at slippe for den personlige hæftelse får mange til at overveje at stifte et selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a.).
Fordelene ved denne type selskab er da også lige til at få øje på; man slipper for den personlige hæftelse, og selskabet er ikke undergivet den omfattende regulering i Selskabsloven, herunder kapitalkravet på minimum kr. 80.000,00. Teoretisk set kan der således stiftes et s.m.b.a. uden at der indskydes kapital.
Men hvem vil yde kredit til et s.m.b.a., hvor der ikke er indskudt kapital, uden at der kræves sikkerhed for hver betaling? Og hvilken bank vil låne penge til et sådant s.m.b.a., uden at stifterne samtidig underskriver en selvskyldnerkaution? Desuden skal man være opmærksom på, at det er et lovkrav, at der er adgang til fri udtræden for stifterne, hvilket sender et noget uheldigt signal til samhandelspartnere.
Hvornår giver det mening?
Den indskudte kapital i en virksomhed skal nogenlunde matche virksomhedens kapitalbehov, hvis der skal drives en fornuftig virksomhed i et s.m.b.a.
To personer, der lever af deres viden, vil alt andet lige kunne oprette et s.m.b.a. med fordel. Det gælder fx IT-konsulenter, der samarbejder og arbejder freelance hjemmefra, uden at skulle bruge materialer/værktøj og som ikke har ansatte, men som kun har eksempelvis kr. 40.000,00, som de ønsker at skyde ind i et selskab.
I dette tænkte eksempel vil virksomhedens kapitalbehov ikke overstige den indskudte kapital, fordi der ikke skal indkøbes materialer mv. på kredit. Derudover er selskabets omkostninger minimale, fordi de arbejder hjemmefra. Her viser fordelen ved s.m.b.a.’ets begrænsede hæftelse sig helt tydelig, hvis en af deltagerne i forbindelse med udførelse af deres arbejde laver en fejl, og derfor bliver mødt med et erstatningsansvar.
Sikkerhedsstillelse
Skat kan i visse tilfælde pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering at stille sikkerhed. Det gælder eksempelvis, hvis ejeren af virksomheden inden for de seneste fem år har været ejer af en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, og Skat i den forbindelse har lidt et tab.
Der skal dog kun stilles sikkerhed, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Sikkerhedens størrelse vil være på minimum kr. 50.000,00. Selskabet kan ikke registreres før et eventuelt pålæg er opfyldt.
Betingelser for stiftelse af et s.m.b.a.
Ved stiftelse af et s.m.b.a. er der en række betingelser og krav, der skal være opfyldte. Erhvervsstyrelsen vil, inden selskabet registreres, foretage en grundig vurdering af, om betingelserne er opfyldte. Ifølge Erhvervsstyrelsen er sagsbehandlingstiden for stiftelse af et s.m.b.a. derfor ofte længere end normalt.
Selskabet skal være registreret i Erhvervsstyrelsen, inden det kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser. Hvis et s.m.b.a. under stiftelse indgår aftaler eller påtager sig forpligtelser, men aldrig registreres, er stifterne bundet af disse aftaler, og hæfter personligt for forpligtelserne.
Den første betingelse for registrering er, at der skal være erhvervsmæssig drift i selskabet på anmeldelsestidspunktet. Der kan ikke stiftes et skuffeselskab. Herudover er det et grundlæggende krav, at selskabet adskiller sig væsentligt fra et kapitalselskab. Vurderingen er konkret og blandt andet stifternes indbyrdes forhold indgår i vurderingen. Eksempelvis er det et krav, at stifternes indflydelse i selskabet er uafhængigt af et eventuelt indskud – alle skal have samme stemmeret uanset kapitalindskud, omsætningsstørrelse eller lignende. Overholdes dette krav ikke, kan selskabet ikke registreres som et s.m.b.a.
Minimum to aktive selskabsdeltagere
Det er yderligere en betingelse for stiftelse af et s.m.b.a., at der er minimum to aktive selskabsstiftere. Kravet gælder ikke blot ved stiftelsen, men i hele selskabets levetid. Aktive stiftere skal forstås som fysiske eller juridiske personer, som fremmer sine økonomiske interesser gennem deltagelse i selskabet. Hvis der kun er én stifter, vil registrering blive nægtet.
Den helt store faldgrube består i, at man – blot for at opfylde kravet – indsætter et familiemedlem som passiv stifter. Dette kan medføre hæftelsesgennembrud, som betyder, at den begrænsede hæftelse bortfalder og stifterne – altså også moster Ruth - hæfter personligt.
Regnskab og revision
S.m.b.a.’er er omfattet af Bogføringsloven og Årsregnskabsloven og skal som udgangs-punkt udarbejde årsregnskab. Et s.m.b.a. kan dog undlade at udarbejde årsrapport, hvis det ligger under nogle fastsatte grænseværdier.
Hvis selskabet er pligtig til at udarbejde årsrapport medfører dette samtidig revisions-pligt. Hvis selskabet frivilligt vælger at udarbejde årsrapport gælder de almindelig regler om revisionspligt. Der er således en potentiel merudgift til revisor forbundet med stiftelse af et s.m.b.a. i forhold til at drive virksomheden i personligt regi.
Hvis selskabet er fritaget fra at udarbejde årsrapport, skal der i stedet indsendes en såkaldt undtagelseserklæring, hvor ledelsen indestår for, at betingelserne er opfyldte. Sker dette ikke eller indsendes der ikke årsrapport, hvor selskabet er forpligtet hertil, vil Er-hvervsstyrelsen anmode Skifteretten om at tvangsopløse selskabet.
Overvej sagen nøje
Hvis I stadig har mod på at stifte et s.m.b.a, og mener I kan opfylde lovens krav, kan I gøre dette ved at udfylde og indsende en underskrevet selskabsblanket til Erhvervsstyrelsen.
Vær opmærksom på, at selskabets første regnskabsår begynder på dagen for selskabsdokumentets underskrivelse, og at 1. regnskabsår maksimalt kan strække sig over 18 måneder. I skal også sende stiftelsesdokument og vedtægter.
Slutteligt skal I være opmærksomme på, at et s.m.b.a. kun kan opløses ved likvidation efter reglerne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det er vigtigt at overveje sagen nøje, inden I kaster jer ud i stiftelsen af et s.m.b.a., og det anbefales, at sagen drøftes med jeres advokat og/eller revisor inden.
