23948sdkhjf

Gulerødder støtter kampen mod kræft

Kræftens Bekæmpelses samarbejde med discountkæden REMA 1000 gav sidste år mere end 3 mio. kr. til indsatsen for et liv uden kræft.
Hvert år rammes 150 børn og 1200 unge af kræft og hvert år mister 4000 børn en far, mor, bror eller søster til kræften. Rigtig mange danskere har den uhyggelige kræft inde på livet eller kender nogen, der er ramt.

Kampen mod kræften kræver mange ressourcer, mentalt og fysisk og ikke mindst økonomisk. Derfor er Kræftens Bekæmpelse også ekstra glade for kunderne i REMA 1000, der i løbet af 2011 har støttet via deres køb af bl.a. rugbrød, kildevand og gulerødder – uden at betale mere for varerne. I alt er det blevet til 3.092.985 kr., som går ubeskåret til forebyggelse, forskning og rådgivning.

- Det unikke ved samarbejdet er, at REMA 1000 stiller distribution til rådighed og giver en del af deres overskud til Børn, Unge & Kræft. Derudover er REMA 1000 også meget opmærksom på at få ambassadøreffekten helt ud i butikkerne, hvor medarbejderne selv bærer disse stjernepins for at gøre opmærksom på behovet for at støtte. Det gør det mere nærværende for kunderne, siger Key Account Manager, Majken Samsøe Moghaddas fra Kræftens Bekæmpelse.

Stjerne – symbol for håb
Udover varerne i REMA 1000s faste sortiment har discountkæden også gennem året tilbudt en række partivarer, hvor der ligeledes var afsat et fast beløb til Børn, Unge og Kræft. I november og december måned kunne kunder i REMA 1000 desuden købe stjernepins, som er symbol for håb. Medarbejderne har selv været ambassadører for kampen mod kræft, og har derfor båret specieldesignede stjernepins.

- Børn og unge med kræft er noget af det mest forfærdelige. Vi er glade for, at vi kan bidrage på den her måde. Det er et lille beløb, som hvert enkelt kunde – uden at betale mere for varerne – bidrager med, men samlet set bliver det til en stor pose penge, der kan gøre en forskel. Det viser REMA 1000 også ved, at alle medarbejdere bærer en stjerne for livet. De er de bedste ambassadører, for de møder kunderne hver dag, siger indkøbsdirektør Anders René Jensen fra REMA 1000, og fortsætter:

- Samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse er et rigtigt godt projekt, som vi fortsætter med i 2012. Det er et projekt ud af en lang række CSR initiativer og en væsentlig årsag til, at vi taler om discount med holdning, slutter Anders René Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109