23948sdkhjf

Kritik af Carlsberg-ledelsens løn

Carlsberg rundede et dramatisk coronaramt 2020 af med en digital generalforsamling, hvor fokus blev rettet mod bryggeriets lønninger til topledelsen. Det skriver Børsen.

Flere af Carlsbergs storaktionær valgte på generalforsamlingen at stemme imod vederlagsrapporten, som også blev kritiseret i en fælles erklæring.

- Vi må desværre konstatere, at den netop offentliggjorte vederlagsrapport ikke helt lever op til vores forventninger, fremgik det i en skriftlig erklæring fra storaktionærerne LD Fonde og Akademikerpension, skriver Børsen.

Carlsbergs topchef, Cees ‘t Hart, tjente i 2020 37,2 mio. kr. Lønpakken fordeler sig på 12,9 mio. kr. i fast løn, en kontantbonus på 5,8 mio. kr. og 17,3 mio. kr. i langsigtet bonusprogram.

Storaktionærernes utilfredshed retter sig særligt mod den variable løn, der kan nå op på fire gange den faste årsløn for topchefen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125