23948sdkhjf

Vild vækst: Mr. Beef bygger nyt efter femdobling af medarbejdertallet

Kødleverandøren  Mr. Beef i Ringkøbing har haft en gigantisk vækst i online-salget af kød og er på et år gået fra 3 til 15 medarbejdere. Nu har stifter og direktør Ole Østberg planer om at bygge til, formentlig med første spadestik til efteråret.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Som eksempel på, hvor travlt der er blevet med at sende kød hjem til danskerne nævner han virksomhedens klart mest solgte vare, spareribs: Sidste år voksede salget fra 10 til 60 ton, og i år forventer Mr. Beef at sælge op imod 140 ton spareribs.

Alt i alt er voksede antallet af ordrer fra 12.000 i 2019 til 54.000 sidste år. Og i år regner Ole Østberg med at få 80.000-90.000 ordrer,

Ud over en tilbygning har han kig på en stor investering, der skal lette det daglige arbejde.

- Den seneste uge har jeg brugt fire timer om dagen på at skære bøffer ud. Det går simpelthen ikke, så nu skal vi investere i en laser-udskærer. Den klarer det samme på en time, som jeg brugte 20 timer på i sidste uge. Men den koster så også to og en halv million kroner, siger Ole Østberg til dagbladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12