23948sdkhjf

Konkursramt slagter genopstår

Den Lille Slagter genopstår med en ny ejer i spidsen. Julie Søe Arreborg har købt inventaret fra konkursboet efter slagterens konkurs i marts. Det skriver Nordjyske.

Læs også: Slagter konkurs efter bøde på 5.000 kroner

25-årige Julie Søe Arreborg – der i forvejen driver Den Lille Bar & Café i Støvring – er datter af Den Lille Slagters hidtidige ejer, Bo Arreborg, der bliver ansat i slagterbutikken som svend.

Overvejer flytning

Navnet fastholdes, ligesom inventaret altså følger med. Til gengæld er beliggenheden i spil, da Julie Søe Arreborg overvejer at flytte slagterbutikken fra Sulsted til Støvring, hvor hun i forvejen driver butik.

- Det er mest praktisk for mig her i Støvring, hvor jeg i forvejen driver forretning. Der er langt at køre til Sulsted for mig. Desuden var det meste af omsætningen i slagterforretningen ud af huset, siger Julie Søe Arreborg til Nordjyske med henvisning til, at 80 procent af Den Lille Slagters omsætning kom fra levering til arrangementer ud af huset.

Her var især helstegt pattegris et hit, som derfor også forbliver på menuen. Men ellers er tanken, at der skal satses mere på delikatesse og mindre på slagtervarer i jagten på en mere profitabel omsætning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094