23948sdkhjf

Cervati Import-Export, hvidløgsspecialisterne

Den historiske virksomhed ligger på et område, der er særligt velegnet til produktionen af hvidløg. Referencerne er talrige, bl.a. BOB-produktet, det økologisk produkt og gourmet-produktet

Produktionen og markedsføringen af hvidløg er en tradition, som Cervati-familien har ført videre siden 1965. Familien, der oprindeligt er fra Gavello (Rovigo), et område, som er særligt velegnet til dyrkningen af hvidløg, har i årenes løb fremmet produktionen og virksomheden: der er oprettet nye anlæg i Villadose (Rovigo), der er foretaget store investeringer i den produktive kapacitet og i teknologien. Dette har gjort det muligt at tage udfordringen op på det globale marked: “I dag samarbejder vi med de vigtigste mærker inden for Gdo (distribution i stor skala) i hele Europa - fortæller Federica Girotto, virksomhedens nuværende administrerende direktør (Ceo) - Cervati har med årene udviklet et netværk af producenter i hele verden efter produktets sæson. Det garanterer, at forbrugeren får det bedste og friskeste produkt. Det ædle hvidløg ankommer hver dag til Villadose, hvor vi bearbejder det, pakker det og sender det til distributionen". Det netværk, som Girotto refererer til, består af talrige producenter, som dyrker hvidløg på forskellige områder. På den måde garanteres mængden, kalenderens kontinuitet og, som Girotto har understreget, den bedste kvalitet: “Kontrollen af forsyningskæden er fundamental for os - fortsætter direktøren - Vi skal have sikkerhed for, at alle vores producenter arbejder efter fælles og kodificerede kriterier. Derfor har vi udviklet et certificeringsprojekt til forsyningskæden med Cervati som leder”.

BOB, Polesano-hvidløget og det økologiske hvidløg

Hvad angår produktionerne med kontrolleret oprindelsesbetegnelse bidrager Cervati også på en effektiv måde med at udvikle forsyningskæden: "I øjeblikket omfatter BOB-produktionen cirka 150 hektarer - forklarer Girotto - Men arealerne øges løbende. Det giver os mulighed for også at tilbyde BOB-produktet til udlandet og ikke kun til hjemmemarkedet. De nordeuropæiske forbrugere, som vi arbejder kontinuerligt med, er vilde med hvidløg: "Vi kan tilbyde et bredt sortiment af referencer efter forbrugernes behov - præciserer Girotto - I Tyskland stiger efterspørgslen af økologisk hvidløg år for år". Hvad angår det økologiske produkt tilbyder virksomheden produktlinjen Cervati Bio Nature, der er certificeret iht. EF-forordningerne. Opmærksomheden på bæredygtighed er generelt høj, så der er udviklet to forskellige miljøvenlige emballager afhængigt af destinationsmarkedet. Den første emballage er ét enkelt genanvendeligt materiale, så forbrugeren kan smide det direkte i affaldsspanden til plast. Den anden emballage består af forskellige materialer fra fabrikationsaffald og er derfor komposterbar.

Det sorte gourmet-hvidløg

Cervati har omsider også forvandlet sit hvidløg til et produkt til de mest kræsne ganer og haute cuisine-restauranter. Det drejer sig om det sorte gourmet-hvidløg. Det opnås gennem en naturlig modningsproces, hvor temperatur- og fugtniveauerne kontrolleres strengt. Det har en sød smag med lette strejf af krydderier og lakrids. "Det er et nicheprodukt, der er meget værdsat af kokkene - konkluderer Girotto - Vi sælger det godt på vores nye e-commerce-kanal".

Læs mere her

Kontakt: federicagirotto@cervati.it   

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069