23948sdkhjf

Stryhns satte nye rekorder i fremragende leverpostej-år

Stryhns Gruppen, der er bedst kendt for sin leverpostej, kunne i 2020 smøre et tykt lag på sin bundlinje og passerede for første gang nogensinde en milliard kroner i omsætning.

Der skriver Børsen

Omsætningen steg med seks procent, hvilket altså var nok til at runde milliarden, men overskuddet blev løftet hele 66 procent og landede på 78 millioner kroner.

- Der er spist ekstraordinært mange leverpostejsmadder på danskernes hjemmekontorer det seneste år, siger Stryhns Gruppens administrerende direktør, Kristian Kornerup Jensen, til avisen.

Han peger på, at når omsætningen blot steg seks procent, skyldes det, at Stryhns mistede nogle store private label-kunder - til gengæld var der så masser af muligheder for at give den gas med koncernens egne mærkevarer, hvor fortjenesten typisk er større.

Ud over Stryhns og flere andre leverpostejmærker indgår også blandt andet Graasten Salater, K-salat og pølsebrandet Langelænder i koncernen, der er ejet af norske Agra.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047