23948sdkhjf

Fedtafgiften mindsker ikke fedtsalget

Forbrugerne er blevet mere prisbevidste, men salget af fedtholdige produkter er ikke faldet som følge af afgiften.
Søndag den 1. april kunne den ekstra skat på mættet fedt – bedre kendt som fedtafgiften – fejre et halvt års fødselsdag.

I den anledning har Ritzau bedt FDB om at analysere på forbrugernes indkøbsvaner, og her er konklusionen klar: Mens flere forbrugere tænker lidt mere over prisen, er salget af fedtholdige varer ikke faldet.

Ifølge Landbrug & Fødevarer koster fedtafgiften en dansk familie med to børn cirka 1.000 kroner ekstra om året. Og det har ikke den store betydning, mener forbrugerpolitisk direktør i Coop, Mogens Werge:

- Men det er helt klart, at har du et begrænset budget, så kan det mærkes. Og så går folk i stedet over til at købe de billigere produkter som eksempelvis kød med et højere fedtindhold end tidligere, siger han ti Ritzau.

Læs også: Folketinget vedtager omstridt fedtafgift

Samme melding kommer fra Arla, som nu sælger to procent mindre ost end før fedtafgiftens indførelse 1. oktober sidste år.

- Folk er ikke begyndt at vælge fedtfattig ost, når de står ved køledisken. De vil stadig havde en ost, der smager af noget - og de køber nu i stedet en billigere ost men med samme fedtprocent, siger Jakob Knudsen, marketingchef i Arla.

Samme sted er salget af smør- og blandingsprodukter faldet med 5,5 procent, men heller ikke det er ensbetydende med, at danskerne spiser mindre fedt end tidligere, mener marketingchefen.

- En del af salget af smør er flyttet over i grænsebutikkerne. Og vi kan se, at vi også sælger mere smør og blandingsprodukter, når der kører kampagner. Så folk er helt klart meget prisfølsomme, siger Jakob Knudsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.3