23948sdkhjf

Burger King-franchisetager med nedgang

Nordic Service Partners oplevede en faldende omsætning og blev desuden ramt af en svag dansk krone-kurs.
Nordic Service Partners, som med 48 Burger King-restauranter er den største franchisetager i Norden, oplevede et lidt ringere salg i 2011 end 2010.

Således faldt omsætningen med et par procent til 617,1 mio. SEK, mens resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev på 39,6 mio. SEK mod 44,8 mio. SEK i 2010.

Resultatet efter skat blev 2,1 mio. SEK mod 11,1 mio. SEK det forgangne år.

Også tilbagegang i Danmark
Nordic Service Partners driver 16 af de 31 Burger King-restauranter i Danmark, og her blev omsætningen 197,8 mio. SEK mod 210,3 mio. SEK det forgangne år.

Ifølge ledelsen i NSP har den danske krones faldende styrke i forhold til den svenske kostet 11,4 mio. SEK i løbet af 2011.

Læs også: Burger King vil fordobles i Danmark

Endelig har Nordic Service Partners brugt 28 mio. SEK på at ombygge ni af virksomhedens Burger King-restauranter og forventer at fortsætte renovationerne i løbet af første halvdel af 2012.

Samlet set kommer 95 procent af omsætningen i Nordic Service Partners fra Buger King-restauranterne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078