23948sdkhjf

Priseksplosion presser fødevareproducenter

Efter måneders hidsig prisstigning på landbrugsråvarer er indtjeningen hos en række danske fødevarevirksomheder kommet under pres.

Det skriver Finans.

En ny konjunkturmåling fra Landbrug og Fødevarer viser, at andelen af fødevarevirksomheder, der oplever stigende råvarepriser som en produktionsbegrænsning, er tredoblet til 54 pct., og det er således branchens største udfordring i øjeblikket.

Problemerne mærker man bland andet hos Dragsbæk, der producerer margarine og stegefedt, og som ifølge adm. direktør Christian Munk oplever en strammere forsyningssituation end nogensinde før.

Også hos Lantmännen Cerealia, som blandt andet producerer mel, gryn og müsli, oplever man situationen som kritisk.

– Der er tale om ekstraordinært voldsomme prisstigninger, og det er priserne på alle vores råvarer, der stiger stejlt. Det gælder alt fra korn til rosiner, nødder og bananchips. Vi dækker vores indkøb af periodevis, men de afdækninger er udløbet, og prisstigningerne slår igennem i vores økonomi. Derfor vil der være en periode, hvor vores indtjening er under hårdt pres, udtaler Kim Madsen, adm. direktør for Lantmännen Cerealia til Finans.

Fødevareproducenternes udlægning bakkes op af Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer. Ifølge ham er det især et problem, at indkøbspriserne er steget massivt, mens salgspriserne er bundet af kontrakter. Ifølge Leif Nielsen er det således afgørende for virksomhederne, at prisstigningerne ved genforhandling af kontrakter i et vist omfang sendes videre til kunderne.   

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078