23948sdkhjf

Juiceproducent er gået konkurs

Allan Feldt, der tjente en formue på at skabe og siden sælge mineralvandssuccesen Aqua d'Or, er gået konkurs med sin nye drikkevarevirksomhed, Seimei med produktion i Nakskov.

Det fremgår af en meddelelse i Statstidende.

Seimei, der producerer både juice og sodavand, har i årevis måttet notere sig store millionunderskud, senest med et minus på 9,6 milllioner i 2020..

Ifølge Finans oplyser advokat Nicolai Dyhr, der er udpeget som kurator, at konkursen blandt andet hænger sammen med, at Seimei for nylig mistede Salling Group som kunde, og at det gik ud over likviditeten.

Selv siger Allan Feldt til Finans:

- Der er flere interesserede købere til virksomheden, og flere har også allerede været forbi at se på den. Så det er jeg meget glad for, men de kan jo også gøre deres livs handel. Jeg deltager også gerne i den videre rejse med virksomheden. Jeg håber derfor, at et salg kan gennemføres allerede i næste uge, så vores kunderelationer og dermed arbejdspladser kan bevares.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063