23948sdkhjf

Seimei-kurator: Et salg kan være på plads i denne uge

Ikke kun stifter Allan Feldt ser det som sandsynligt, at hans konkursramte drikkevarevirksomhed Seimei kan have nye ejere i løbet af få dage.

Optimismen deles af kurator Jesper Freinsilber, som til Food Supply fortæller, at han og medkurator Nicolai Dyhr er i dialog med flere interesserede købere, og at salgsprocessen absolut er på skinner.

- Vi håber på, at salget kan være på plads sidst i denne uge eller måske midt i næste uge. Jo ikke mindst af hensyn til arbejdspladserne, siger han med henvisning til de cirka 12 p.t. hjemsendte medarbejdere.

Underskud og mangel på likviditet

Allan Feldt har over for Food Supply ladet forstå, at han finder konkursen - som blev begæret af hans forretningspartner Susanne Gjørup - helt unødvendig. Blandt andet har han fremhævet, at der allerede før konkursen var planer om et salg af virksomheden, og at den også kunne have været reddet via et salg af bygninger.

- Vil du som kurator også mene, at konkursen var unødvendig?

- Virksomhedens drift gav underskud, og der var mangel på likviditet, så på den baggrund ser jeg ikke konkursen som unødvendig, svarer Jesper Freinsilber.

Han har endnu ikke noget overblik over, hvor stor en gæld der er i Seimei, men oplyser, at antallet af kreditorer nok ligger på cirka 75.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094