23948sdkhjf

Viborg Bryghus vil brygge lokalt

Hidtil har Viborg Bryghus brygget store dele af deres øl i Thisted.

Men det vil bestyrelsesformand Mikael Møller have lavet om på. Så nu er planen, at der skal investeres store penge i nyt bryggeri-udstyr.

Det skriver Viborg Folkeblad.

Blandt andet skal investeringen ligge til grund for, at bryghuset kan skrue op for produktionen af specialøl.

Dertil vil de have nye lokaler på Lundvej og helt nyt bryggeriudstyr, mens de satser på flere forhandlere af specialøl for at gøre bryghuset til en langtidsholdbar forretning, fortæller Mikael Møller til avisen.

I den anledning er Mikael Møller på tur rundt til mulige investorer, der kan lægge de godt 3 mio. kr., som bryggeudstyret koster.

Efter planen skal udstyret først købes, og senere skal det så udlejes til bryggeriet.

Ifølge Viborg Folkeblad er cirka to tredjedele af de tre millioner indtil videre i hus.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078