23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny projektchef på AgroTech

AgroTech A/S har udnævnt Thorkild Qvist Frandsen til projektchef i Center for Bioressourcer.
Thorkild Qvist Frandsen skal blandt andet være med til at udvikle, ansøge og gennemføre projekter samt skabe alliancer til andre vidensinstitutioner. Han skal tillige være souschef og stedfortræder for Centerchefen.

Thorkild Qvist Frandsen har igennem en årrække beskæftiget sig med projekt- og rådgivningsopgaver til landbruget og har dermed oparbejdet en stor og specialiseret viden inden for miljøteknologi, biogas og bioenergi.

Thorkild Qvist Frandsen har været ansvarlig for udredningsopgaver og teknologivurderinger for bl.a. Miljøstyrelsen, og derudover er han bl.a. medlem af MELT, Miljøstyrelsens ekspertudvalg vedrørende miljøeffektiv landbrugsteknologi.

Thorkild Qvist Frandsen er uddannet M.Sc. (Cand.Silv.) i skovbrugsvidenskab og naturressourceforvaltning, og blev ansat som seniorkonsulent i AgroTech A/S i 2007. Tidligere har han bl.a. arbejdet for Dansk Landbrugsrådgivning, LandboSyd og Hedeselskabet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063