23948sdkhjf

Fynsk rygeost skal EU-beskyttes

Løgismose-direktør Steen Aalund Olsen står i spidsen for et projekt, som skal sikre fynske producenter retten til rygeost.
Fynsk rygeost skal være en beskyttet betegnelse på linje med parmaskinke og græsk feta.

Det mener Steen Aalund Olsen, direktør i Løgismose, som sammen med Gundestrup og Arla Foods Thrane Mejeri har arbejdet på en fælles EU-ansøgning, der skal give produktet en såkaldt beskyttet oprindelsesbetegnelse.

- Det er et oprindeligt produkt, der er udsprunget fra Fyn i tidernes morgen. Det skal vi værne om, siger Steen Aalund Olsen til Fyns Amts Avis.

Han får opbakning fra en af medansøgerne:

- Det ligger lige til højrebenet. Fyn er eneste sted i hele verden, hvor man laver en frisk ost, som man ryger på halm, siger Jørgen Hoff fra Gundestrup Mejeri.

Får de tre osteproducenter medhold, må en rygeost i fremtiden kun kaldes for fynsk, hvis den fremstilles af fynsk komælk, ryges på strå og produceres på Fyn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095