23948sdkhjf

Landsdækkende donutkæde er konkurs

Donutkæden Bronuts er gået konkurs og har fredag lukket alle sine 12 butikker.

Det skriver Finans

- Vi er naturligvis meget kede af, at vi er nået hertil. Vi har lagt meget energi og passion i vores forretning, og vi håber på det bedste udfald for alle parter - særligt vores medarbejdere, siger stifterne Türker Alici og Ninos Oraha i en pressemeddelelse.

De stiftede den nu konkursramte virksomhed i 2019 og fik Cult-grundlæggeren Brian Sørensen med som investor. Sammen med hans makker Brian Kirkegaard ejer han en tredjedel af donutkæden.

Ifølge Finans har Bronuts cirka 150 medarbejdere og forsøger nu at finde en løsning, der kan "redde værdier og arbejdspladser".

Türker Alici og Ninos Oraha har ikke lagt skjul på, at de havde store ambitioner, og at planen var at åbne op imod 40 butikker inden for de næste to år.

De nu lukkede donutbutikker lå i København, Valby, Næstved, Aalborg, Aarhus, Odense, Horsens, Herning, Esbjerg og Kolding.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086