23948sdkhjf

Søndagsåbent medfører mindre madspild

Både hos Coop, Dansk Supermarked og SuperBest forventer man at kassere færre fødevarer som følge af de udvidede åbningstider.
Søndagsåbne dagligvarebutikker gør det ikke bare lettere for forbrugerne at dosere indkøb over hele ugen.

Butikkerne kommer i fremtiden til at kassere langt færre fødevarer, lyder forudsigelsen.

- Der er ingen tvivl om, at ved at holde åbent alle ugens dage er vi sikret et kontinuerligt flow af varer ud af butikken, hvilket vil betyde mindre spild, siger Maia Lindstrøm Sejersen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked, til 24Timer.

Primært fersk kød
Samme holdning har man hos Coop, oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen til avisen.

- Det er primært fersk kød fra slagterafdelingerne i Kvickly og SuperBrugsen, der i et – ukendt omfang – kan reducere kassationer.

Også hos SuperBest bekræfter man, at liberaliseringen af lukkeloven – som gør det muligt at holde åbent hver søndag med virkning fra oktober – vil medføre mindre madspild.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109