Juiceselskab overtaget af serieinvestor
Serieinvestoren Rasmus Forup Helmich er ny majoritetsejer i juiceselskabet Frankly Juice med adresse i Brøndby.
Det skriver FødevareWatch med henvisning til cvr-registret, hvoraf det fremgår, at Rasmus Forup Helmichs investeringsselskab Helmich Invest nu ejer størstedelen af Frankly Juice, mens stifterne Christian Bowall og Christian Seiersen ejer resten.
Efter tidligere at have arbejdet hos Joe & The Juice stiftede de Frankly Juice i 2014 med et koncept, der går ud på at levere frisk, økologisk juice til både virksomheder og private.
FødevareWatch nævner, at virksomheden endnu ikke har haft overskud, og at der i 2020 var et minus på 2,2 millioner kroner. Mediet har forgæves forsøgt at få en kommentar til ejerskiftet fra både direktør Christian Bowal og de nye majoritetsejere i Helmich Invest