23948sdkhjf

Svensk outsider tredobler omsætningen i Danmark

Alt imens dagligvarekampen herhjemme når nye højder, får den svenske onlinedagligvareudbyder Motatos lov til at gå under radaren.

Ikke desto mindre går virksomhedens forretning godt i Danmark, hvor den har været siden 2020.

I modsætning til konkurrenter som Nemlig.com, Coop og Wolt sælger Motatos udelukkende madvarer, der kan være med til at nedbringe madspild. Det vil sige produkter, som ellers ville risikere at være blevet smidt ud på grund af fejlagtig emballage, overproduktion eller lignende.

Og det lader til at være noget, som danskerne tager til sig. I hvert fald formåede Motatos i sit andet år på det danske marked at mere end tredoble omsætningen på mad- og forbrugsvarer, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- Det er en mærkbar vækst i køb af madspilds-varer, vi har oplevet på det danske marked det seneste år. Nu ser vi frem til at følge udviklingen i 2022, hvor vi har en række nye tiltag på vej, blandt andet vores nye nordisk,e robotiserede varelager, yderligere markedsekspansion og andre spændende nyheder, som vi glæder os til snart at løfte sløret for, siger landechef Kasper Stærk.

Han uddyber, at den tendens også kan mærkes på udledningen af drivhusgasser.

- Det er imponerende, som den mere cirkulære indkøbsform er slået igennem i hele Danmark, og det giver god mening, for det har en markant påvirkning af CO2e-udslippet at købe varer, der risikerer udsmidning, i stedet for at gå efter nyproducerede varer, siger Kasper Stærk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094