23948sdkhjf

Mærkevaredirektør til fødevareproducenter: - Stå fast på prisstigningerne

Mærkevareleverandørerne opfordrer fødevareproducenterne til at stå fast. Prisstigningerne skal sendes videre

- Det er nationale prisstigninger, der gælder alle i markedet. Derfor er det åbenlyst for alle, at fødevareproducenterne skal udvise ansvarlighed og sende prisstigningerne videre til kunderne (dagligvarekæderne, red.), ellers risikerer producenterne i sidste ende at lukke arbejdspladsen. Ingen kan jo tåle at køre i røde tal, siger Niels Jensen, der er direktør i MLDK - Mærkevareleverandørerne.

Han ønsker ikke at kommentere på den aktuelle strid mellem Coop og Stryhns Gruppen. Konflikten handler om, at dagligvaregiganten Coop har udmeldt 75 procent af Stryhns Gruppens sortiment.

Niels Jensen er træt af fokuseringen på excel-ark, hvor tallene bliver brugt til at presse fødevareproducenterne. Og presset fik en af fødevareproducenterne at mærke i sidste uge. Ud over at Stryhns Gruppen nu taber omsætning, er der afskediget 45 medarbejdere på fabrikken, der laver Langelænder Pølser, og flere afskedigelser følger på de andre fabrikker, har Stryhns Gruppen meldt ud.

Niels Jensen pointerer, at det er tid til at gøre op med den regel, at producenten maksimalt kan varsle prisstigninger to gange om året.

- Det, vi ser her i 2022, er, at prisstigningerne stikker af, og det må såvel dagligvarekæde som producent forholde sig til og justere priserne løbende. Ellers kommer det til at gå ud over forbrugerne, som ikke kan få de varer, de gerne vil have, understreger Niels Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095