23948sdkhjf

Mammen Mejerierne fortsætter den vilde vækst

Arla er ikke det eneste danske mejeri, der oplever en stor indtjening i øjeblikket.

De højere priser og en let øget produktion sikrer Mammen Mejerierne et hidtil fremragende 2022.

Det skriver AgriWatch.

- Vi er lykkedes rigtig godt i år. Fortsætter andet halvår, som det er lige nu, vil vi vokse med 300 mio. kr. i omsætning i 2022 samtidig med, at vores bundlinje også bliver bedre end sidste år, fortæller Lars Staunsbæk til AgriWatch.

I 2021 nåede mejerikoncernen en omsætning på 1,22 milliarder kroner.

Det lavere udbud på mælk verden over kombineret med en fortsat stærk efterspørgsel, er forklaringen på væksten, lyder det ifølge mediet.

Sammen med Nordex Food i Dronninglund er Mammen Mejerierne de to største privatejede mejerier i Danmark.

Virksomhederne har begge fokus på produktion af gule oste, blåskimmel og hvide oste - tidligere kaldt for feta.

Mammen Mejerierne A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1054,5 976,1 955,6
Primært resultat 7,9 13,6 13,2
Bruttofortjeneste 157,7 169,3 159,3
Resultat før skat 11,6 15,6 17,2
Skat af årets resultat 1,2 2,5 2,4
Årets resultat 10,4 13,2 14,8
Omsætningsaktiver i alt 168,9 147,8 168,2
Status balance 418,8 359,6 383,4
Egenkapital 178,6 172,1 163,0
Antal ansatte 227 228 216
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113