23948sdkhjf

Trængt måltidskassestifter: Bunden er gået ud af markedet

Stifteren af den økonomisk trængte måltidskasseløsning Simple Feast, Jakob Jønck, er optimistisk med hensyn til, at den igangværende rekonstruktion kan få selskabet bag kasserne på ret køl.

Men han konstaterer også, at det er blevet langt sværere for vækstvirksomheder at skaffe den nødvendige kapital.

Det skriver Finans.

Feast Kitchen, som selskabet hedder, gik i rekonstruktion i mandags. Og  mens der bliver arbejdet på at skaffe ny kapital, må Jakob Jønck erkende, at det ikke er helt ligetil:

- Det nye er, at bunden er gået ud af det globale venture finansieringsmarked for vækstvirksomheder i løbet af de sidste seks måneder,« siger han til Finans.

Nogenlunde samme melding kommer fra Vækstfonden, der sammen med det svenske investeringsselskab Kinnevik skød cirka 200 millioner kroner i Feast Kitchen i efteråret 2021. Det skete med henblik på endnu en vækstrunde i efteråret 2022.

- Det lykkedes desværre ikke grundet usikkerheden på markedet, som er præget af efterdønningerne fra covid og krigen i Ukraine, og hvor det derfor er blevet langt sværere for iværksættere at tiltrække vækstkapital,  siger partner Erik Balck Sørensen fra Vækstfonden til Finans.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078