23948sdkhjf

Ørredfætre tredoblede overskuddet

Frederiksværk-virksomheden AquaPri tjente i det seneste regnskabsår, der sluttede 30. april, knap 45 millioner kroner før skat. Det er næsten tre gange så meget som året før.

Den familieejede virksomhed opdrætter blandt andet over 6.000 ton regnbueørred om året.

Om 2021-22-resultatet siger direktør Henning Priess til Finans, at han i sin tid i virksomheden ikke har oplevet noget, der tilnærmelsesvis ligner det her.

Direktøren føler sig dog langt fra overbevist om, at de gyldne tider fortsætter.

- Jeg frygter, at der er mørke skyer over branchen. Prisen på både foder og energi er eksploderet. Vi bruger rigtig meget strøm, og derfor er vi ramt på det punkt. Vi forsøger at neutralisere det ved blandt andet at sætte skub i de solcelleprojekter, som vi har planlagt at bruge i fremtiden. Det håber vi kan afhjælpe, men inflationen rammer også privatforbrugerne, som nok snart trækker tegnebogen lidt længere ned i lommen, siger Henning Priess til Finans.

Henning Priess står i spidsen for AquPri sammen med sin fætter Morten Priess.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079