23948sdkhjf

Aalborg Chokoladen har vokseværk

Større produktionslokaler, to nye medarbejdere og et landsdækkende samarbejde med SpecialKøbmanden skal sikre yderligere vækst i den aalborgensiske chokoladevirksomhed.
Aalborg Chokoladen har sat omsætningsrekord hvert eneste år, siden virksomheden så dagens lys i 2006. John Aslak Jensen overtog dengang den kun ½ år gamle virksomhed og har med sin passion for chokolade skabt et forretningskoncept, som nordjyderne elsker.

Mere plads at udfolde sig på
Med et fast tag i Nordjylland har han gradvist udvidet forretningen og i dag, 6 år senere, er Aalborg Chokoladen flyttet til spritnye produktionslokaler på Troensevej i Aalborg Øst. Her er der højt til loftet og plads til at udfolde sig, og sidstnævnte er særdeles vigtigt for den hastigt voksende produktionsvirksomhed.

- Med de nye faciliteter har vi fået lagerplads til både råvarer og emballage i tre pallers højde, og vi har frem for alt fået plads til at vokse yderligere, fortæller John Aslak Jensen (foto) til Food Supply, da han viser rundt på den nye adresse.

Virksomheden har netop udvidet medarbejderstaben med to nye ansigter til henholdsvis produktion og pakkeri. Hermd tæller virksomheden pr. 1. september nu syv ansatte.

- Det er dejligt med nogle ekstra hænder, pointerer direktøren, der gerne har en finger med i det hele, men samtidig prøver at holde sig væk fra den daglige produktion.

Gazelle og langt fra færdig med at vokse
Sidste år blev Aalborg Chokladen udnævnt til gazelle-virksomhed, hvilket kort fortalt er Børsens definition på en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Og John Aslak Jensen er stolt af at høre med i det fine selskab blandt Danmarks hastigt voksende virksomheder. Og væksten stopper ikke her. I løbet af 2011 har han investeret i nyt produktionsanlæg for at kunne sikre yderligere ekspansion.

Bugnende ordrebog
Udgifterne til investeringerne har i 2011 øget de driftsmæssige afskrivninger, hvorfor driftsresultatet er blevet påvirket negativt og er mindre sammenlignet med tidligere år. Med med en bugnende ordrebog halvt inde i 2012 er der langt fra skruet ned for ambitionerne i indeværende år.

- Allerede på nuværende tidspunkt tegner det til at blive et godt 2012 og jeg har store forventninger til vores nye samarbejde med den landsdækkende kæde SpecialKøbmanden, fortæller han.

SpecialKøbmanden er ejet af Cakes & Co. og er pt. fysisk placeret i 9 større danske byer, med planer om flere på vej. Og alle forretninger, inkl. en enkelt i Hamburg, vil løbende få Aalborgs håndlavede chokolade ind i butikken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097