23948sdkhjf

Royalt besøg hos bornholmske producenter

Hendes Majestæt og Prins Henrik fik lejlighed til at kigge inden for hos Bornholms Andelsmejeri og Bornholms Mosteri, da de i denne uge gæstede Bornholm som sidste stop på deres sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
Prins Henrik blev onsdag eftermiddag budt på smagsprøver hos Bonholms Mosteri, hvor han fik serveret en af sine favoritter, hyldeblomstcider.

Herefter blev han præsenteret for en rabarber-cider, som er mosteriets verdenspremiere, og som endnu ikke har fundet vej til butikkerne. Det skriver DR P4 Bornholm.

- Vi er meget glade for, at vi er blevet valgt ud. Sådan et besøg betyder meget for os og vores ansatte, udtaler produktionsleder Bertil Ekstrøm til P4.

Også Hendes Majestæt Dronning Margrethe fik tid til at aflægge en af de lokale fødevareproducenter et besøg.

På Bornholms Andelsmejeri viste direktør Per Olesen mejeriets præmierede blåskimmeloste frem og fortalte mere om produktions - og midningstid.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078