23948sdkhjf

De debuterer på FoodTech for at gafle kunder i fødevarebranchen

At finde nye kunder og skabe nye kontakter.

Det er de to overordnede mål for KH-Technic, som har base i Greve syd for København, og i år for første gang nogensinde sætter kursen mod Foodtechmessen i Herning i begyndelsen af november.

Virksomheden med fem ansatte er specialiseret i salg og design af komponenter og løsninger til specielt procesindustrien. I dag findes KH-Technics proces-kunder indenfor drikkevand, vandbehandling og dentalindustrien.

Men nu skal der yderligere skrues op for indsatsen i fødevareindustrien.

- Vi kommer til Herning for at knytte nye kontakter, og fordi vi gerne vil fylde mere i fødevareindustrien. En af vores styrker er, at vi kan hjælpe kunderne med at finde de produkter, der kan klare de aggressive miljøer, som findes i fødevareindustrien, siger Kenn Hansen, som er direktør og ejer af KH-Technic.

Vi kommer til Herning for at knytte nye kontakter, og fordi vi gerne vil fylde mere i fødevareindustrien Kenn Hansen, direktør og ejer af KH-Technic

Han stiftede virksomheden tilbage i 2009 med et fokus på salg af pneumatik, men gennem årene har det procestekniske segment taget over. Og nu handler det for Greve-virksomheden meget om at hjælpe kunden med at finde komponenter med de rette godkendelser og specifikationer til de konkrete opgaver.

KH-Technic er derfor lagerførende på en lang række procestekniske produkter og komponenter og er i bredt omfang i stand til at levere samme dag, som der bestilles. Nogle af de største produktgrupper på hylderne kommer fra de europæiske leverandører ODE, Pneumax, Shield og Tierre Group.

Udvikling og specifikke behov

Men Kenn Hansen vil mere end blot sælge ventiler, fittings, stik og kabler til kunderne, som typisk er maskinbyggere og maskinproducenter,

Han vil også gerne udvikle og finde vej til de rigtige løsninger.

- Har vores kunder et specifikt behov, så har vi mulighed for at påvirke tilbage i systemet hos de fabrikker, der leverer til os, siger Kenn Hansen, der gerne vil tidligt ind i projekterne sammen med maskinbyggerne.

- Vi vil gerne være med helt inde i designet af maskinen og anlægget, så vi allerede der kan være med til at hjælpe kunden til løsninger på de specifikke behov, lyder det fra direktøren.

Derfor er godkendelse af det endelige udstyr i forhold til eksempelvis udvendig rensning og rengøring også et af fokusområderne for KH-Technic, som ser frem til at møde både slutkunder og maskinbyggere på messegulvet i Herning.

Og til at få nogle interessante salgsleads og kontakter med hjem.

- Det håber vi i hvert fald på, siger Kenn Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078