23948sdkhjf

Sådan bliver procesvand til drikkevand

Fødevarevirksomheder som Carlsberg, Danone, Arla Foods og Innocent sætter nye ambitiøse mål for vandbesparelser på grund af vandmangel, omkostninger til bortskaffelse af spildevand samt krav om bæredygtig produktion.

På IFC Water Congress - en del af FoodTech i Herning 1.-3. november - kan deltagerne blive klogere på, hvordan virksomhederne bærer sig ad med at nå de ambitiøse mål.

- De besøgende får et indblik i, hvad der rører sig lige nu inden for vand i fødevare- og drikkevarebranchen. Gode cases giver svar på, hvad andre inden for branchen gør i forhold til at optimere vandbruget og genanvende vand, fortæller projektleder i Mælkeritidende Isabel Sande Frandsen og fortsætter:

- Indlægsholderne er udvalgt inden for tre områder - den akademiske verden, fødevare- og drikkevarebranchen samt leverandør- og teknologibranchen. Den første gruppe besidder den nyeste akademiske viden i forhold til research og innovation, anden gruppe har med store omlægninger indført innovative tiltag på deres produktionssteder, og sidste gruppe kan demonstrere, hvordan teknologi kan bidrage med vandbesparelse og genindvinding af vand.

Vandstrømme, gødning og biogas

Blandt de mange indlægsholdere, der under overskriften 'Innovative vandløsninger' deler ud af deres viden på, er procesingeniør i biotekselskabet Glycom Jesper Thøgersen.

- I et af vores projekter genanvender vi udgående vand fra et produktionsanlæg. Den oprensede vandstrøm genanvendes nu på samme anlæg, mens den udgående væskestrøm med dens koncentrerede urenheder nu bruges til henholdsvis gødning og biogasproduktion. Derudover har projektet medført, at vi overordnet bruger op til 30% mindre vand, siger Jesper Thøgersen.

I et af vores projekter genanvender vi udgående vand fra et produktionsanlæg Jesper Thøgersen, procesingeniør i biotekselskabet Glycom

Kongressen byder på 12 indlægsholdere, der bl.a. tæller Claus Hélix-Nielsen, professor og direktør ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU, Global Utilities Manager i Danone Adam Pawelas og Energ- og miljøchef i Brazzale Dairy Paolo Lucietto.

Fra spildevand til drikkevand

Undervejs bliver der mulighed for at komme ud af huset. På konferencens første dag arrangeres en bustur til Carlsberg i Fredericia, hvor man kan høre om bryggeriets Total Water Management-faciliteter.

- De besøgende kan se vores spildevandsanlæg TWM, hvor processpildevand bliver renset til vand af drikkevandskvalitet. Anlægget renser op mod 90% af processpildevandet og genbruger det i alle processer undtagen i vores produkter, forklarer Andreas Kirketerp, TWM Manager, Carlsberg.

IFC Water Congress er en del af det nye, vidensbaserede netværksområde IFC Water Congress Lounge, der rummer stande, et cafémiljø og en scene med indlæg og pitch af projekter fra vandsektoren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078