23948sdkhjf

Test: Sundere pølser i pølsevognen

Teknologisk Institut tester i dag, om pølsekendere kan lide smagen af en mere kostfiber pølse. Resultatet skal bruges til svinekødsbrachens videre produktudvikling.
Teknologisk Institut er i gang med at undersøge om man kan tilsætte kostfibre til pølser og om de falder i god smag hos danskerne. Målet er at udvikle et modelprodukt til et sundt, mættende og ikke mindst velsmagende kødprodukt.

- Ernæringsmæssigt kan man sige, at traditionelle pølser bidrager med et højt fedt- og kalorieindhold og at bestillingen fra pølsevognen ikke bør udgøre et af dagens hovedmåltider. Der skal ofte mere end en pølse ned for at gøre en mæt, og fedtindholdet i pølserne er ganske enkelt for højt. Derfor siger man, at en ristet pølse med brød eller en hot dog kun kan betragtes som en form for snack eller fast food. Men nu har vi udviklet pølser med forbedret ernæringskvalitet ved at tilsætte kostfibre i form af rugklid, og hvor fedtindholdet er lavt på omkring 10 procent, siger konsulent fra DMRI, Teknologisk Institut, Ursula Nana Kehlet.

Tidligere undersøgelser viser, at det normale fedtindhold i wienerpølser er op til 25 procent.

I dag tester Ursula Nana Kehlet, hvordan ændringerne modtages af forbrugerne ude ved pølsevognen. Det sker ved en smagsundersøgelse ved Inges Pølsevogn, Sortebrødre Plads ved Kvickly i Roskilde. Undersøgelsen er en del af et projekt, der er finansieret af Svineafgiftsfonden samt Landbrug & Fødevarer.

Når resultaterne foreligger, opsamles de i en videnskabelig kogebog til brug for den danske svinekødsbranches produktudvikling.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.532