23948sdkhjf

Chr. Hansen-topchefs fremtid er usikker

Efter at det mandag kom frem, at Novozymes og Chr. Hansen vil fusionere, er det særdeles usikkert, hvad der kommer til at ske med Chr. Hansen-topchef Mauricio Graber i den nye konstellation. Sandsynligvis vælger han en ny karrierevej.

Det skriver Børsen.

Avisen peger på, at Mauricio Graber ikke var med på de organisationsdiagrammer, der blev vist under et såkaldt investor call, og at Novozymes’ formand, Jørgen Buhl, bagefter blev citeret for at sige: “Vi må se, om der er en rolle til ham, når vi har lagt os sammen.”

Teoretisk set kan der være muligheder for Graber i lagene under den kommende topledelse, men den mulighed afviser aktieeksperten Michael Friis fra HC Andersen Capital:

- Du går ikke fra at være ceo i et stort børsnoteret selskab til vicedirektør i en lidt større børsnoteret virksomhed. Hvor mange gange har du set det? Det er sjældent, at vi ser degraderinger, der fungerer, siger han til Børsen.

Den nuværende topchef i Novozymes, Ester Baiget, er udset til at stå i spidsen for det nye selskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079