23948sdkhjf

Konkurstruet seafoodproducent ånder lettet op

Den nye SVM-regering har leveret årets bedste julegave til muslingevirksomheden Wittrup Seafood i Horsens.  

Det skriver Horsens Folkeblad, der i oktober fortalte, at virksomheden styrede mod konkurs som følge af en ny bekendtgørelse fra Folketinget, der fra årsskiftet ville forbyde trawlfiskeri i blandt andet Storebælt, Lillebælt og det sydfynske øhav. Det ville ifølge Wittrup Seafood-indehaver Rasmus Wittrup fungere som "en dødsdom".

Nu har den nye regering om ikke afblæst, så i hvert fald udskudt planerne om et forbud, og det betyder, at Wittrup Seafood, der beskæftiger 30 ansatte, fortsat kan fiske i Bælthavet, konstaterer avisen.

- For to måneder siden fik vi at vide, at erhvervet skulle lukke. Nu kan vi lave planer, der måske rækker fem eller 10 år frem i tiden, og vi vil gerne hjælpe konstruktivt til, at det sker, siger Rasmus Wittrup til Horsens Folkeblad.

Han henviser til, at trawlforbuddet i Bælthavet i regeringsgrundlaget blot omtales som "eventuelt", og at det skal diskuteres yderligere, når Fiskerikommissionen næste efterår kommer med et udspil.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109