23948sdkhjf

Premium-flæskestege er i høj kurs hos danskerne

Trods inflation har danskerne ikke mistet appetitten for flæskesteg.

I år er alle premium-flæskestege totalt udsolgt, lyder meldingen fra Danish Crown.

- Det er fantastisk, at flere og flere danskere prioriterer den ekstra smagsoplevelse, når de køber flæskestegen til julen. Vi sælger i år 20 pct. flere premium-flæskestege end sidste år, og vi kommer helt sikkert til at se på, hvordan vi kan sikre, at endnu flere danskere kan købe en flæskesteg, der kan noget ekstra, næste år, siger Peter Bendixen, der er ansvarlig for salget til de danske detailbutikker hos Danish Crown.

De seneste tre år har Danish Crown løftet produktionen og salget af højkvalitets-flæskestege med mellem 15 og 20 procent fra år til år. Omkring hver syvende af de flæskestege Danish Crown sælger, er en premium-flæskesteg fra eksempelvis  Antonius, Bornholmergrisen og Friland.

Danish Crown kan samtidig melde udsolgt af den klassiske flæskesteg.

- Julen og grisekød hører bare sammen for rigtigt mange danskere. Salget af både medisterpølse og hakket grisekød til frikadeller er også ekstra stort op mod jul, så det er ikke kun flæskesteg, forbrugerne lægger i indkøbskurven i de her dage, siger Peter Bendixen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08