23948sdkhjf

Arla-ost skal nu produceres via kogende fjernvarmevand

Arlas mejeri i Taulov vil fremover bruge 105 grader varmt fjernvarmevand i stedet for naturgas til at opvarme den mælk, der bruges til mejeriets osteproduktion.

Det skriver Fredericia Dagblad, som fortæller, at en knap 500 meter lang rørledning inden længe bliver ført frem til mejeriet. Det  vil i første omgang betyde, at over halvdelen af  det nuværende naturgasforbrug kan spares væk.

- Vi opvarmer omtrent 600 millioner kilo mælk om året, som vi laver til nogle af Danmarks mest kendte oste-produkter. Vi eksporterer 36.000 ton af ost til hele verden, og det kræver meget energi, konstaterer mejeridirektør Klaus Jeppesen fra Taulov Mejeri i dagbladet.

Mejeriet er ikke sikret gasmodtagelse, hvis der bliver knaphed. Derfor har mejeriet for længst søgt og fået Miljøstyrelsens tilladelse til at benytte andre energiformer end naturgas.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079